
Den tyske lov om ansvarlig forsyningskæde gælder i 2024 for virksomheder med mindst 1.000 ansatte, men modebranchen er også berørt, fordi større opdragsgivere videregiver deres forpligtelser til underleverandører. De virksomheder, der er omfattet, skal omgående udarbejde en risikovurdering, udpege ansvarlige og opretholde dokumentation. Tilsynet føres af BAFA. Virksomheder, der venter, risikerer tvangsmæssige foranstaltninger og bøder.
Kort sagt:
- Modevirksomheder med mindst 1.000 ansatte skal årligt foretage en risikovurdering med hensyn til børnearbejde, tvangsarbejde og miljøforurening.
- Dokumentationen omfatter risikovurderinger, oplæring, kontrakter og klageprocedurer, som skal kontrolleres for eventuelle mangler og forbedres efter behov.
- BAFA's kontroller undersøger overholdelsen af rapporter og foranstaltninger. Overtrædelser kan medføre bøder og tvangsmæssige foranstaltninger.
- Små og mellemstore underleverandører mærker lovkravene indirekte gennem deres opdragsgiveres krav, eksempelvis til dokumentation eller audits.
- Branchen reagerer som regel med øget bureaukrati og efterspørger en europæisk ensretning, men en proaktiv implementering giver på lang sigt fordele.
Indholdsfortegnelse
- Hvem er omfattet? Anvendelsesområde for mode og tekstiler
- Hvilke forpligtelser gælder konkret for modevirksomheder?
- Hvordan implementerer modevirksomheder loven om ansvarlig forsyningskæde i praksis?
- Hvad kontrollerer BAFA, og hvilke beviser kræves der?
- Hvad betyder det for SMV'er og underleverandører i tekstilbranchen?
- Hvordan reagerer modebranchen på loven?
- Virker loven allerede i praksis?
- Brandperspektiv: Hvad ansvarlig forsyningskæde betyder for streetwear
- Bæredygtige produktionsbeslutninger som et praktisk grundlag
- Kilder
- FAQ
Hvem er omfattet? Anvendelsesområde for mode og tekstiler
Den formelle tærskel er siden 2024 på 1.000 ansatte i Tyskland, hvor den tidligere var 3.000. Det lyder som en cirkel af store koncerner, men det er det ikke.
Tekstil- og modebranchen anses for at være en højrisikobranche, fordi produktionen ofte finder sted i lande med svag håndhævelse af arbejdsretten, syersker underbetales, og brugen af kemikalier næsten ikke kontrolleres. Det er netop derfor, at store modevirksomheder kontraktuelt videregiver deres ansvar til underleverandører – den såkaldte trickle-down-effekt. En mellemstor tekstilvirksomhed med 80 ansatte er formelt ikke omfattet af loven. Men den får spørgeskemaer, adfærdskodekser og auditkrav fra sine opdragsgivere, fordi disse skal sikre deres egen forsyningskæde. Hvis en underleverandør vil blive i forretningen, skal den fremvise beviser for, om den er direkte forpligtet eller ej.
Hvilke forpligtelser gælder konkret for modevirksomheder?
Loven kræver risikostyring med dokumenterede processer, ikke blot en hensigtserklæring. I centrum står den årlige risikovurdering: Hvor i forsyningskæden er der risiko for børnearbejde, tvangsarbejde, usikre arbejdsforhold, utilstrækkelige lønninger eller miljøforurening fra farverier og garverier? For modevirksomheder betyder det konkret, at syning, tekstilforædling og råstofudvinding skal ses særskilt, da risiciene varierer betydeligt mellem bomuldsmarken og konfektionsvirksomheden.

Ud fra analysen følger en grundsatserklæring om menneskerettighedsstrategi, desuden forebyggende foranstaltninger såsom kontraktlige adfærdskodekser og oplæring samt afhjælpende foranstaltninger, hvis et brud allerede er sket. En klageprocedure skal være tilgængelig, kendt og effektiv. For en syerske i Bangladesh betyder det ikke meget, hvis kanalen kun er tilgængelig på tysk og via e-mail. Gode procedurer foregår på flere sprog, er anonyme og benytter kanaler, der faktisk anvendes lokalt.
Til sidst kommer rapporteringspligten: en årlig rapport til BAFA, som dokumenterer risikovurderinger, foranstaltninger og deres effektivitet. Hvis der mangler substans bagved, opdages det hurtigt ved en kontrol.
Hvordan implementerer modevirksomheder loven om ansvarlig forsyningskæde i praksis?
En god implementering følger ikke en vilkårlig rækkefølge. Disse trin har vist sig at være effektive i praksis:
- Udpeg ansvar: En person eller et team overtager ledelsen, oftest inden for compliance eller indkøb.
- Kortlæg forsyningskæden: Registrer først- og andenleverandører, og stil uddybende spørgsmål om højrisikodele som farvning eller bomuldsdyrkning.
- Foretag en risikovurdering: Brug lande- og branchespecifikke risikoindekser, ikke kun leverandørernes egne oplysninger.
- Udarbejd en grundsatserklæring: Kort, konkret og med henvisning til de faktisk identificerede risici i stedet for generiske floskler.
- Opret en klageprocedure: På flere sprog, let tilgængelig og med en klar reaktionstid.
- Kontroller og dokumentér effektiviteten: årligt, ikke kun ved en given anledning.
Internt bør følgende beviser være lige ved hånden:
- Skriftlige risikovurderinger med dato og metodik
- Dokumentation for oplæring af indkøb og involveret ledelse
- Leverandørkontrakter med klausuler om adfærdskodekser
- Referater fra klageproceduren
Eksperttip: Få hjælp fra en specialiseret rådgiver eller en certificering som GOTS ved den første risikovurdering. Det sparer dig for måneder med prøv-og-fejl og giver fra starten en struktur, der holder ved en kontrol fra BAFA.
Hvad kontrollerer BAFA, og hvilke beviser kræves der?
BAFA kontrollerer rapporter, kan anmode om yderligere dokumentation og i alvorlige tilfælde udstede tvangsmæssige foranstaltninger og bøder. BAFA's FAQ oplister, hvilke fortolkningsspørgsmål der ofte opstår, og hvad der anses for tilstrækkelig dokumentation.
Typisk kræver en kontrol:
- Skriftlige, aktuelle risikovurderinger
- Beviser for forebyggende foranstaltninger, eksempelvis oplæringsreferater
- Leverandørkontrakter med ansvarsklausuler
- Dokumentation for modtagne klager og deres behandling
Dokumentationen bør opbevares i flere år, da rapporterne skal kunne efterprøves med tilbagevirkende kraft. Hvis der er mangler, får man som regel først mulighed for at udbedre dem. Hvis man gentagne gange ikke eller utilstrækkeligt indsender rapporter, risikerer man bøder.
Hvad betyder det for SMV'er og underleverandører i tekstilbranchen?
Små og mellemstore underleverandører mærker loven især indirekte: Store opdragsgivere kræver egne oplysninger, auditrapporter og certifikater, selvom virksomhedens størrelse er under den lovmæssige tærskel. Det fører til mærkbar administrativt merarbejde hos sachsiske tekstilvirksomheder, fordi hver storkunde medbringer sine egne spørgeskemaer.
Hvis man vil reducere arbejdsbyrden, kan man benytte branchestandardiserede formater i stedet for individuelle formularer. En ordentlig dokumentation om oprindelse, arbejdsforhold og certificeringer kan således genbruges flere gange. Underleverandører, der proaktivt har beviser klar, er mere attraktive for indkøbere end dem, der først reagerer på forespørgsel.
Hvordan reagerer modebranchen på loven?
Brancheorganisationen Textil+Mode kritiserer loven om ansvarlig forsyningskæde for at være en bureaukratisk belastning og advarer mod konkurrenceforvridning over for virksomheder fra lande uden sammenlignelige forpligtelser. Diskussionen overlapper med EU's direktiv om ansvarlig forsyningskæde, CSDDD, som skal ensrette lignende krav i hele Europa. Økonomiske organisationer kræver derfor ofte, at nationale regler tilpasses EU-standarden eller suspenderes for at undgå dobbeltbelastning.
For modevirksomheder betyder det i praksis: At vente på en lempelse er ikke en strategi. Hvis man nu opbygger ordentlige processer, er man klar til begge scenarier, uanset om loven om ansvarlig forsyningskæde bevares eller erstattes af en EU-omfattende regulering.

Virker loven allerede i praksis?
En evaluering fra Stiftung Warentest viser, at en række modevirksomheder har revideret deres risikovurderinger og udbygget klageveje. Obligatoriske rapporter forbedrer desuden sammenligneligheden mellem virksomheder og giver NGO'er konkrete anvisninger til at gøre uregelmæssigheder offentlige.
To punkter forbliver uafklarede: Levebrødsløn nås stadig ikke i mange forsyningskæder, og fagforeningsfrihed er stadig begrænset i flere produktionslande. Loven ændrer processer, men ændrer ikke automatisk magtforholdet mellem indkøber og fabrik.
Brandperspektiv: Hvad ansvarlig forsyningskæde betyder for streetwear
Ansvarlig forsyningskæde lyder abstrakt, indtil man knytter det til konkrete beslutninger: hvilken bomuld, hvilken syerske, hvilken transportvej. Beachbodyz træffer disse beslutninger på ny for hvert stykke tøj ved at bruge økologisk bomuld og producere i EU i stedet for i lande med uklar kontrol. Det erstatter ikke en lovmæssig forpligtelse, men viser, at oprindelse og retfærdighed kan gøres gennemskuelige, selv ved streetwear-snit med krav til stil. Hvis man vil sætte sig nærmere ind i kemiske risici i tekstiler, kan man finde mere i indlægget om azofarvestoffer.
— Ahmed
Bæredygtige produktionsbeslutninger som et praktisk grundlag
Hvis man tager forsyningskæderisici alvorligt, ser man ikke kun på papirprocesser, men på selve produkterne. EU-produktion forkorter kontrolvejene betydeligt, fordi arbejdsret og miljøkrav gælder lokalt i stedet for at skulle kontrolleres gennem flere mellemled. GOTS-certifikater gør oprindelsen og forarbejdningen af økologisk bomuld gennemskuelig i stedet for at hvile på tillid.

Nogle leverandører producerer oversized T-shirts, hættetrøjer, sweatshirts og jakker af certificeret økologisk bomuld og genanvendt polyester, som bliver fremstillet fair i EU. Det erstatter ikke en egen compliance-kontrol, men viser, hvordan materialevalg og produktionssted kan bruges som et ekstra greb ved siden af juridiske forpligtelser, især hvis du som modevirksomhed eller bevidst forbruger leder efter troværdige referencer. Se i Beachbodyz' onlinebutik, hvordan streetwear-design og gennemskuelig oprindelse kan kombineres, og find det stykke, der passer til dit krav om stil og ansvar.
Kilder
- Lov om virksomheders ansvarlige forsyningskæde for at undgå krænkelser af menneskerettighederne (LkSG) – BMAS
- BAFA – Spørgsmål og svar om loven om ansvarlig forsyningskæde
- Menneskerettigheder i modeproduktionen: ”Loven om ansvarlig forsyningskæde har allerede en effekt” – Stiftung Warentest
- Stop for den nationale lov om ansvarlig forsyningskæde – Textil+Mode
FAQ
Hvem gælder loven om ansvarlig forsyningskæde for?
Virksomheder med mindst 1.000 ansatte i Tyskland er direkte forpligtet. Mindre underleverandører mærker forpligtelserne indirekte gennem deres opdragsgiveres kontraktkrav.
Gælder den tyske lov om ansvarlig forsyningskæde stadig?
Ja, LkSG trådte i kraft i 2023 og gælder siden 2024 med den aktuelle ansættelsestærskel, uafhængigt af den igangværende reformdiskussion om EU-direktivet CSDDD.
Hvad siger den nye lov om ansvarlig forsyningskæde til modevirksomheder?
Den kræver risikostyring, risikovurdering, en grundsatserklæring, forebyggende og afhjælpende foranstaltninger samt en klageprocedure, med særligt fokus på højrisikoområder som tekstilfarvning og syning.
Hvilke virksomheder er konkret omfattet af loven om ansvarlig forsyningskæde?
Formelt virksomheder med 1.000 ansatte og ope, men i praksis også mange mindre modevirksomheder og underleverandører, som gennem kontrakter med større handelspartnere bliver trukket ind i bevisbyrden.





